Gør jeg det, jeg tror, jeg gør ... ??? ...

'Gør jeg det, jeg tror, jeg gør' er et spørgsmål, vi bør stille os selv med jævne mellemrum. 

Når noget ikke giver det ønskede resultat ... f.eks.: "hvorfor kommer jeg ikke til nogle jobsamtaler" ... lægger vi så større iver i at gøre det samme ... ??? ... "nu har jeg skrevet 2 ansøgninger om ugen, nu vil jeg til at skrive 4 ansøgninger" ... men samtlige ansøgninger bliver stadig skrevet på den samme måde, som tidligere.

Så er det tid at stoppe op og tænke efter, om der måske er en anden måde at gøre det på? Har jeg været omhyggelig nok med at beskrive, hvad mine kompetencer betyder for arbejdspladsen? Har jeg svaret på de spørgsmål/ønsker/krav der blev nævnt i jobopslaget? Kan arbejdspladsen fornemme min motivation for jobbet? Har jeg renset min ansøgning for fyldord, der forvirrer budskabet? Har jeg underbygget mine kompetencer med eksempler i mit CV? Har jeg kontaktet arbejdspladsen for information, jeg manglede for at kunne være præcis i min udtryksform? Har jeg tjekket mit netværk, om der var nogen, der kunne bidrage med oplysninger?

Skriver vi ansøgninger, eller søger vi job?

Gør jeg det, jeg tror, jeg gør ... at skrive en vel forberedt ansøgning kan glimrende tage 1-2 arbejdsdage - måske 3 ... og det kommer som en overraskelse for mange. At søge job indeholder meget mere end selve skrivningen af ansøgningen. Der skal forberelse til, for der er ingen 2. pladser i jobsøgning, og der er ingen steder, hvor gærdet er lavere end andre steder. Og du har ét forsøg!