At kontakte en arbejdsplads

Det er vigtigt, at du kontakter en arbejdsplads, inden du skriver din ansøgning, fordi …

  • du bliver som kandidat i stand til at skrive en meget mere præcis ansøgning
  • du får informationer til at skrive mere direkte til virksomheden
  • du giver virksomheden mulighed for at lære dig at kende

Det betyder for arbejdspladsen, at den skal anvendes mindre tid og færre ressourcer i ansættelsesforløbet, samt der er større sikkerhed for, at den rette kandidat bliver ansat.

Virksomhederne vil gerne kontaktes

Hold dig ikke tilbage. Der blev i 2012 gennemført en analyse blandt et stort antal virksomheder, der bl.a. fortæller, at

  • 90% af virksomhederne mener, det er en god idé at kandidater kontakter dem ved opslåede jobs, inden de sender ansøgning.
  • 72% af virksomhederne mener, det er en god idé at kandidater kontakter dem, inden kandidaten sender en uopfordret ansøgning.

 

Når du har læst jobopslaget grundigt igennem, så tjek hvor har du brug for mere information

Skriv en liste med hvert enkelt spørgsmål du har.

  • Gå hver spørgsmål igennem og spørg dig selv om, hvilke svar du kunne forestille dig, virksomheden ville give. Og ville dette svar give anledning til et nyt ‘følge op’ spørgsmål fra din side?
  • Skriv din begrundelse for at ønske mere information om et specifikt emne ned, så du ikke mangler svar, hvis virksomheden spørger ind til dette.

Og husk at bruge tid på at tjekke nettet for dine spørgsmål inden du ringer, så du ikke spørger om noget, du selv kunne have fundet.

Inden du ringer, så sørg for at have alle dine spørgsmål skrevet ned

  • Skriv dine spørgsmål tydelige og overskuelige, så de er let læselige
  • Sørg for at der er rigelig luft mellem spørgsmålene, så der er plads til at skrive svarene ned
  • Sørg også for at du har tilstrækkelig plads til kommentarer og ‘inspiration’ under samtalen

 

Hvem skal jeg kontakte?

  • Er der navn/navne oplyst i jobopslag? Så er det den person eller en af de personer, vi henvender os til.
  • Er der ikke oplyst en kontaktperson, så tjek på nettet om virksomhedens organisationsplan er tilgængelig? Og hvis ja, kan du her finde en person, du mener, er den rigtige?

Fortæl personen hvorfor du har valgt at ville at tale med denne.

”Goddag, mit navn er Ernst Volmark, jeg er kandidat til den ledige stilling som butiksassistent og kan se i annoncen, at jeg må ringe til dig for yderligere information …”

”Goddag, mit navn er Mathilde Henriksen. Vi kender ikke hinanden, men jeg er i færd med at skrive en uopfordret ansøgning til jeres produktionsafdeling og mangler lidt supplerende oplysninger og kan se på nettet, at du er afdelingsleder for produktionen, så jeg tænkte, du må være den rette at kontakte …”

Er du usikker på, hvem den rette person er, så gør brug af receptionen/omstillingen. De har godt styr på, hvem der er hvem i virksomheden og kan være en uvurderlig støtte, og de er som regel meget hjælpsomme.

”Goddag, mit navn er Mathilde Henriksen. Jeg er i færd at skrive en uopfordret ansøgning til jeres produktionsafdeling og mangler lidt supplerende oplysninger, og jeg har simpelthen brug for jeres hjælp til at finde den rette at spørge …”

Forbered dig grundigt inden du løfter røret og husk, at taler du pænt til mennesker, taler de som regel også pænt til dig

OBS-punkter når du kontakter arbejdspladsen

  • Præsenter dig klart og tydeligt
  • Fortæl hvad formålet med opkaldet er
  • Hold dig til emnet
    • Undlad at gå på verbal skovtur
  • Husk at takke for samtalen
    • Evt. gennemgå (opsummere) de nævnte punkter

Husk at spørge om ok til at referere til samtale i en evt. ansøgning